- Detaljer
- Kategori: Tv-fredensborg - Natur og miljø
- Publiceret: Søndag, 30 oktober 2011 11:07
- Skrevet af John Stæhr
Aldrig mere oversvømmede huse i Kokkedal
Skybruddet sidste år havde store økonomiske og menneskelige omkostninger, da Usserød Å gik over sine bredder og oversvømmede mange huse i Kokkedal. Men nu lysner det for de hårdt ramte villaejere. Fredensborg Kommune har fundet "tegnebogen" frem og sat et projekt til 6,5 millioner i gang - som etablerer en dobbeltprofil i Usserød Å. Til næste år bruges yderligere 3 millioner på et dige.
Foto: John Stæhr
Første spadestik til Usserød Å-projektet, blev taget af formanden for Miljø og Teknikudvalget, Flemming Rømer (DF) tv. og borgmester Thomas Lykke Petersen (S) th.. Og straks efter satte gravemaskinen i gang med arbejdet.
Dobbeltprofilen skal skaffe plads til vandet i åen, så det ikke havner i det nærliggende villakvarter. Samtidig udbygges samarbejdet med Hørsholm og Rudersdal kommuner, så det bliver muligt at styre vandet bedre, inden det kommer til Kokkedal. Desuden har kommunen indgået et samarbejde med Realdania, om, at undersøge mulighederne for at finde løsninger der kan håndtere vandmasserne i Kokkedal bedre.
Foto: John Stæhr
Dobbeltprofilen gør - populært sagt - Usserød Å bredere, når der er meget vand i åen - under skybrud. Og smal når der kun er lidt vand. Det sidste for at dyrelivet i åen - også når det ikke regner så meget - kan blive forsynet med ilt-rigt vand. Til det kræves, en vis bevægelse i vandet. Det sikres hvis åen er smal.

Løsningen betyder, at der skal graves jævnligt i åen for fastholde dybden i den dybe "rende" i profilen. Langsomt strømmende vand giver fiskene "åndenød".
Læs også: Regnvandet skal skabe nyt liv i Kokkedal


