- Detaljer
- Kategori: Motor
- Senest opdateret: Mandag, 18 maj 2015 16:46
- Publiceret: Lørdag, 09 maj 2015 20:45
- Skrevet af John Stæhr
Dejlig motor - Opel Corsa 1,0T Enjoy, 90 hk, 3 døre
Fin køreoplevelse med 3-cylindret 1000 kubik benzinmotorOpel Corsa, fotopause på testruten på Ny Strandvej i Nivå. Foto: John Stæhr
BIL NYHED
Den nye Opel Corsa 1,0T Enjoy, 90 hk og 3 døre, har en usædvanlig dejlig motor. Opel har forfinet den forholdsvis nye 3-cylinder teknologi. Motoren er kun på 999 ccm., eller 1 liters slagvolumen med Turbo, men yder det samme som større motorer, nemlig 90 hk.
FDM skriver, at med den nye trecylindrede motor, behøver Opel ikke at have alle de motorvarianter til Corsa, som de har nu.
Foto: John Stæhr
Det er en overraskende oplevelse, at køre med den lille 3-cylindrede motor, fordi den udmærker sig ved sit fine drejningsmoment, og sin lydefrie fremfærd. Det er en lille bil, men det føles ikke sådan. Komforten er meget fin. Og man hører ikke meget til motoren.
Som gammel Rally-kører, der også kørte med små 1.000 kubik biler, er det næsten ikke til at fatte, at de små hurtigt roterende motorer er fortid. I hvert fald for Opel Corsa. Jo, der er virkelig sket meget med motorudviklingen. Jeg byggede selv mine små Rally-motorer, og har mange gange stået med de små stempler i hånden. For at udnytte alle hestene optimalt, kørte jeg konstant med 6-7.000 omdrejninger i løbene.
Det behøver man ikke med denne Corsa, takket være tuboen trækker den rigtig fint.
Også på motorvej går overhalingerne som en leg. Motoren har sine 90 heste i et bredt område, fra 3.700 til 6.000 omdr./min.
God køreoplevelse, god komfort.
Foto: John Stæhr
Jeg har spekuleret over fordelene ved de tre cylindre i stedet for fire. Motoren fylder mindre, er det første man lige kommer i tanker om. Og må dermed også veje mindre. Der må også være mindre friktion i motoren, når der mangler en plejlstang og et stempel. Desuden har den større stempler end en tilsvarende lille 1 liters 4-cylindret motor. Hvis denne motor havde fire cylindre, ville det faktisk være en 1,3 liters motor. Alle kender jo til, at jo større motor, jo bedre trækker den. Jo større motor, jo større stempler, jo mere benzin og luft er der plads til i cylinderen. Det giver større eksplosion og bedre trækkraft. Og bedre drejningsmoment. Men tag det kun for mine egne personlige overvejelser. Helt uvidenskabeligt.
HK og drejningsmoment
Heste kontra drejningsmoment kan man bedst forklare med et cykel eksempel. Drejningsmomentet er hvor hårdt du kan træde i pedalerne. Hestene er hvor hurtigt du kan træde i pedalerne.
Corsaen har 6 gear hvilket gør det behageligt at køre med de 130 km/t. Som gælder på motorvej. Topfarten (som vi IKKE har prøvet) er forresten 180 km/t. Og det tager 11,9 sek. fra 0-100 km/t.
Nye linjer på den nye Opel Corsa.
Foto: John Stæhr
Og så er den trecylindrede bil den første jeg har prøvet, der kan opnå EU-normen, uden at man skal ud i helt ekstreme økonomikørsels teknikker. Følger man de almindelige Kør Grønt råd, vil de fleste - efter lidt øvelse, kunne opnå de 22,2 kilometer på literen, hvilket er EU-normen som opgives for bilen.
Kør Grønt råd
De almindelige Kør Grønt råd er: Accelerer moderart med speederpedalen trådt ca halvt ned. Skift til højest mulige gear, som motoren kan trække ved lave motoromdrejninger. Og brug motorbremsen. Man skal dog ligge på ca 12-1300 omdrejninger på omdrejningstælleren. Hvis man skal have den til at vise 0 km/l. Under motorbremsning. Så hvis den ikke viser 0 i forbrug, skift ned i gear.
Vi, på Tv-fredensborg.dk, har, for vores søstersite, www.oekonomikoersel.dk lavet rigtig mange målinger på en strækning i Nivå. Ingen af de biler vi tidligere har prøvet, har været så lette at opnå EU-normen med.
Hvorfor? Jo den trecylindrede motor bremser mindre, når man slipper speederen og bruger motorbremsen - og lukker for benzinen. Det betyder at man kører en større del af testruten på 9,6 km. Med et forbrug på 0 liter per km. Faktisk kørte vi bedre end EU-normen på 22,2 km/l. Vores gennemsnit af de 6 gennemkørsler på ruten i Nivå var 23,2 km/l.., altså 1 kilometer længere per liter end EU-normen. Gennemsnitsfarten var 45 km/t. inkl. to stop for rødt lys, hvor motoren stoppede, takket være Eco-funktionen. Der var en del trafik, som ødelagde den konstante kørsel en smule. Den bedste måling vi havde, var på 24,39 km/l. med en gennemsnitsfart på 50 km/t. Samme resultat på minimum 2 gennemkørsler af ruten – ellers tæller den ikke.
FDM opgiver bilens forbrug til 18,9 km/l. ved blandet kørsel. Hvilket er normalt, hvis man ikke bruger Kør Grønt rådene.
Det her er bilen for dem som synes, at det er sjovt at Køre Grønt – uden at skulle ud i meget avancerede Kør Grønt metoder. Følg de enkle Kør Grønt råd, som du kan læse mange steder. Så kan du få Corsa'en til at opnå den benzinøkonomi som EU-normen lover ved blandet kørsel.
Kør Grønt bil - EU-norm 22,2 km/l. opnåelig.
Foto: John Stæhr
På motorvej med 130 km/t kørte vi 18,86 km/l over en strækning på 150 km. Udmærket, fordi det var svært at køre økonomisk i den tætte Store Bededags trafik. Hvor vi hele tiden måtte nedsætte farten, og dermed fik en del accelerationer fra 100-130 km/t. Hastigheden blev målt på vores GPS, så vi var sikre på, at vi virkelig kørte 130 km/t. Og så brugte vi naturligvis Opel Corsa'ens fartpilot.
Ud over fartpilot har Corsa'en kørselscomputer, som er et must hvis man vil eksperimentere med økonomikørsel. Alufælge er ikke standard. Heller ikke GPS. Man skal være smidig for at komme ind på bagsæderne. Det kan være svært for ældre mennesker.
Testbilen koster 160.990,- kr. Grundpris uden ekstraudstyr er 149.990,- kr. Ejerafgiften er 580,- kr. per år.
Opel Corsa 1,0T Enjoy, 90 hk, 3 døre, med den 3-cylindrede benzin-motor, var et rart bekendtskab – en rigtig god køreoplevelse.