Nivå Pingvinerne - Skurvogne er ingen langtidsløsning

Af: Bjørn Helstrup Formand for helårsbaderforeningen Nivå Pingvinerne

Skurvogn Nivaa Pingvinerne i Niva HavnSå skal byrådet i Fredensborg igen drøfte løsning af et lokaleproblem ved at opsætte en skurvogn. Denne gang gælder det lokale til en gruppe unge i Kokkedal, der hænger ud på gaden.

Al respekt for tanken om at få disse unge ind i varmen, men hvis man mener at have konstateret et lokaleproblem for en gruppe borgere, bør byrådet samtidig lægge sig i selen for at skaffe mere permanente lokaler til disse borgere.
12 m2 skurvogn til 135 helårsbadere. Foto: John Stæhr

Skurvogne skæmmer miljøet og er i reglen dårligt indrettet. Det kan helårsbaderforeningen Nivå Pingvinernes 136 medlemmer tale med om. De må på niende år bruge en 12 m2 stor skurvogn på Nivå Havn til omklædningsrum, og selv om de netop har fået lov til at opstille en lidt større, er og bliver skurvogne midlertidige.

At den mest nærliggende løsning på lokaleproblemer i en kommune er skurvogne, virker nærmest absurd, når man ved hvor mange kommunale lokaler, der står ubenyttede hen de fleste af døgnets 24 timer. Det er i reglen én forening eller institution, der har brugsret til disse lokaler, og det er i reglen grænseoverskridende for denne ene bruger af forestille sig, at man skulle dele de offentlige lokaler med andre. Jeg mener, at det er bydende nødvendigt, at kommunen udnytter sine lokaler bedst muligt i en tid med lavvande i kommunekassen.

Jeg ved, at der arbejdes med problematikken på rådhuset, men kære byrådspolitikere: få sat turbo på processen og rust jer med det mod det kræver at få gamle foreninger og institutioner til at indstille sig på nye tider!

Bjørn Helstrup
Formand for helårsbaderforeningen Nivå Pingvinerne
Svanevej 4
2990 Nivå

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information