Inklusion er næste altid positivt

Jeg er optaget af, at vi skaber plads til mange forskellige børn i daginstitutioner og skoler, så de vi inkluderes får en naturlig plads i den lokale institution.

Men der er klart grænser for inklusion. Grænsen går, hvor det enkelte barn ikke længere har fordel af at være i f.eks. den almindelige skole. Derfor vil der fortsat være brug for specialbørnehaver og -skoler, f.eks. til børn med autisme. Der går altså en hård-fin grænse, som skal respekteres – af hensyn til det enkelte barns udvikling.

Vi er nået ganske langt i Fredensborg kommune med inklusion, for vi har arbejdet fagligt med området siden 2008.  Men for at hverdagen fungerer, er det nødvendigt, at der er penge til den til tider meget komplekse opgave med at inkludere børn med forskellige fysiske og psykiske vanskeligheder. I Fredensborg kommune har vi målrettet 9 mio. kr./år til inklusion på dagtilbudsområdet, og 10 mio. kr./år til inklusion på skoleområdet. Heldigvis har byrådet været parat til at investere i inklusion, for det er nemlig en forudsætning for, at den kan lykkes på grøn stue og i klasseværelset.  

SF er parat til at afsætte ekstra midler til efteruddannelse af pædagoger og lærere til at løfte inklusionsopgaven i de kommende år. God inklusion gavner alle elever og fællesskabet i klassen.

 Hanne Berg, Nivå, SF i Fredensborg byråd

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information