• Udskriv

Arkiv artikel
Mangel på hensyn og pli i ældreplejen i Fredensborg Kommune

Plejehjemsassistenten kom ind og plantede sig mellem mig og Erik. Han var i slutningen af sit liv. Fortæller en kvinde (som vi kender identiteten på). Det umuliggjorde al videre samtale mellem os.



Erik, mistede sin hustru for kort tid siden. Nu går det alvorligt ned ad bakke for ham selv. Han har børn, men ønsker ikke at have kontakt med dem. Så Erik er afhængig af de mennesker han har kendt i sit aktive liv.

Han bor nu i en plejebolig i Fredensborg Kommune. På det seneste bliver han fulgt tæt af plejepersonalet på det nærliggende ældrecenter.

Han har besøg af et menneske han har kendt i et par menneskealdre. De sidder og taler om gamle dage. Da en plejehjemsassist kommer ind ad døren. Denne tager en stol og planter sig  mellem Erik og den besøgende, med ryggen til Eriks gæst. Og afskærer dermed muligheden for at de kan tale sammen.

Den besøgende bliver totalt ignoreret. Og føler, at det både er uforskammet over for hende, og over for Erik. Og der var ikke tale om pleje.

"Nå Erik, hvad skal vi så foretage os", siger plejehjemsassistenten.

Den besøgende har ikke andet at gøre, end at gå. Al videre samtale med Erik er umuliggjort.

Erik er kommet i den besøgendes hjem, helt fra hun var barn. Og hun var en af de meget få mennesker Erik endnu havde kontakt med. Det var hende og hendes mor, Erik ringede til, når han havde det skidt. Vi var også blandt dem, Erik somme tider ringede til.

Erik havde fortjent større respekt, den sidste tid han levede.

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information