Suzan Daoud går fra SF til Socialdemokratiet i Fredensborg

Tidligere Byrådsmedlem melder sig ud af SF og ind i S

Suzan Daoud går fra SF til Socialdemokratiet i FredensborgSuzan Daoud der sad i byrådet for SF fra 2009 til 2013, slutter sig til de efterhånden mange, der har forladt partiet.

”Efter mange, lange og svære overvejelser har jeg besluttet, at melde mig ud af SF.
Den seneste uro/udvikling og splid i partiet på landsplanen gør, at jeg ikke kan se mig som SF'ere længere.

"Det har naturligvis været en svær beslutning for mig, men nu skulle beslutningen  tages. Jeg kan se, at det er det rigtig for mig at gøre. Jeg kan ikke lave politik halvhjertet eller splittet” siger Suzan Daoud.

Foto: Pressebillede Suzan Daoud


Suzan Daoud fortsætter:

”Jeg har virkelig kæmpet som byrådsmedlem og har troet på partiet til det sidste. SF er ikke det rigtige sted for mig længere. Det er ikke det parti jeg meldte mig ind i 2007.

Jeg håber inderligt at partiet retter sig op og ønsker SF alt det bedste.

Jeg vil gerne understrege, at der ikke ligger lokale motiver bag min udmeldelse. Jeg har haft det bedste forhold til såvel partiforeningen som byrådsgruppen, og jeg har det rigtig svært med at forlade det gode samarbejde jeg har haft med dem.
Jeg har haft mange gode oplevelser og mange gode år som SF'ere”.
 
Politik er jeg slet ikke færdig med. Jeg ønsker fortsat at være aktiv i politik, men i socialdemokratiet, som jeg har været værdipolitisk enig med i lang tid.
 
At jeg skifter parti ændrer ikke mine politiske mærkesager - og heller ikke mig som person. Jeg vil fortsat kæmpe for mine mærkesager: frihed, lighed, solidaritet, fællesskab, udvikling, åbenhed, tryghed og medborgerskab. Men et andet sted.
 
Til sidst men ikke mindst vil jeg udtrykke en stor tak til SF, for at jeg blev taget godt imod og for oplevelserne i SF” slutter Suzan Daoud

Politiske kommentarer:

SF:
Vi har bedt byrådsmedlem, Hanne Berg SF om en kommentar, men hun meddeler os, at hun ingen kommentar har til Suzan Daouds partiskifte.

Socialdemokratiet:

Vi har også bedt gruppeformand Per Frost Henriksen, Socialdemokratiet om en kommentar til partiskiftet, han siger:

“I Socialdemokratiet glæder vi os til samarbejdet med Suzan Daoud. Vi kender Suzan fra byrådsarbejdet og kender hendes  værdier og holdninger, hun er et energisk og godt menneske, der altid har hjertet med i sit politiske arbejde.”
Per Frost Henriksen, gruppeformand

Suzan Daroud var flygtning
Suzan Daoud har palæstinensisk baggrund og er født i 1980 i den libanesiske flygtningelejr, Wavel, i Baalbeck. I 1992 kom hun sammen med sin familie til Tønder i Danmark som flygtning. Hun er uddannet som  farmakonom og lægemiddelkonsulent og har 8 års erfaring fra apotek. Pt. ansat på Region Hovedstadens Apotek. Hun er 33 år og bor med sin mand og tre børn i Kokkedal.

Har modtaget priser
I 2010 modtog hun den palæstinensiske hæderspris af den palæstinensiske ambassade i Danmark, overrakt af ambassadøren Hr. Amro Al-Hourani.
Hun er også engageret i frivilligt arbejde. og har bl.a. i 2010 stiftet foreningen ”Fredensborg Multikulturel kvindeforeningen”, som hun også er formand for.
Derudover blev hun Årets modtager af kulturelt samråds og Coloplast Fredensborg integrationspris 2013, overrakt af Fredensborgs Borgmester Thomas Lykke Pedersen.

Bogudgivelse
I November 2013 udkom Suzan Daoud nye bog "Vejen væk fra Baalbeck" på forlaget underskoven. Hvor hun fortæller sin, til tider, dramatiske livshistorie.

SF-katastrofevalget
Ved valget i 2013, hvor SF-vælgerne flygtede i hobetal, genvandt Suzan Daoud ikke  sin plads i Byrådet, selvom hun var opstillet som nr. 2. Kun nr. 1 Hanne Berg blev valgt ind for SF.
Suzan Daoud var næstformand i Social- og Sundhedsudvalget. Og medlem af Fritids- og Erhvervsudvalget. Her undlod hun at stemme, da bl.a. hendes nye partikammerater i S besluttede at badebroen i Nivå Havn skulle rives ned. De to udvalg har nu skiftet navn.

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information