Når lektierne bliver en leg

Når lektierne bliver en legIgennem længere tid har Nivå Bibliotek og Medborgercenter tilbudt skolebørn i alle aldersgrupper at få hjælp til lektierne. Nu får børn i Kokkedal fra 4.-6. klasse også tilbuddet på Kokkedal Cafébibliotek.

”For to år siden var jeg med til at starte projektet med lektiecaféen på Nivå Bibliotek og Medborgercenter, og derefter lektiecaféen for elever i 1.-3. klasse på Kokkedal Fritidshjem og
begge steder er det en kæmpe succes”, siger koordinator Khaled Mustapha: ”Nu synes vi så, at det var på tide, at større børn i Kokkedal også får tilbuddet.”

Lektiecaféen er for børn i 4. -6. klasse, der gerne vil have hjælp til lektierne eller som bare gerne vil sidde i et hyggeligt forum sammen med andre og lave deres lektier i dansk, matematik, engelsk, historie, kristendomskundskab, natur/teknik, billedkunst, samt i forbindelse med projektarbejde.

 I lektiecaféen, der er blevet til i et samarbejde mellem Kokkedal Skole, Børnehusene Kokkedal, Kokkedal På Vej og Kokkedal Cafébibliotek, er der blevet rekrutteret et hold af frivillige til at undervise og hjælpe, som mestendels består af pensionerede lærere.

For at gøre stemningen mindre skoleagtig og mere fritidsbetonet serveres der både vand, frugt og kiks, og stemningen er uformel og hyggelig. Den uformelle stemning understreges ved, at børnene ikke skal tilmelde sig lektiecaféen på forhånd, men bare kan komme efter skole på onsdage mellem kl. 13-17.

 Lektiecaféen starter op til august, men hvis man allerede har spørgsmål eller vil høre nærmere om tilbuddet, kan man kontakte projektmedarbejder Khaled Mustapha på:

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information