Klassesamfundet i nye klæder

Lars Olsen er cand.phil. i samfundsfag Danmark er stadig et klassesamfund med store uligheder, hævder journalist og samfundsdebattør Lars Olsen i sit foredrag Klassesamfundet 2.0 på Humlebæk Bibliotek onsdag d. 27. februar kl. 19.30.

Ordet klassesamfund klinger for mange af os som dagen af i går med kakkelovn, toilet på bagtrappen og det sort-hvide tv. Ifølge journalist og samfundsdebattør Lars Olsen er klassesamfundet i Danmark dog slet ikke en saga blot. Tværtimod.

Skellet mellem rig og fattig og mellem, top og bund er i de seneste årtier ifølge Lars Olsen faktisk vokset, så forskellene nu angår brede samfundslag.
Buschaufføren har helt andre levevilkår end professoren og it-millionæren: Mindre indflydelse på sit arbejde, lavere løn og dårligere uddannelsesmuligheder for sine børn.

I foredraget på Humlebæk Bibliotek onsdag d. 27. februar kl. 19.30 præsenterer Lars Olsen analyser fra sine bøger, billeder fra familiealbummet og personlige eksempler på moderne klasseskel.
Lars Olsen er cand.phil. i samfundsfag og har været journalist i 25 år, blandt andet på Politiken, Ugebrevet Mandag Morgen og Aktuelt.

Prisen for arrangementet er 50 kr., men medlemmer af Biblioteksklubben kan slippe med  40 kr. Billetter kan købes på: www.fredensborgbibliotekerne.dk/detsker eller på Fredensborg Bibliotek, Humlebæk Bibliotek og Nivå Bibliotek og Medborgercenter.

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information