Bliv klogere på HPV-vaccine på Nivå Bibliotek


HPV-vaccine.  Foto: Pressebillede

Er man stadig i tvivl om HPV-vaccinen, kan man høre mere om den ved et informationsmøde på Nivå Bibliotek den 28. februar.

Siden 2013 - og specielt efter en dokumentarfilm på TV-2 i 2015 - har der i Danmark været debat om HPV-vaccinens eventuelle skadelige bivirkninger, hvilket har ført til færre vaccinationer af unge piger. I det seneste år er antallet af vaccinationer imidlertid begyndt at stige igen, men sidder man stadig med en tvivl om, hvorvidt man skal lade sig selv eller sit barn vaccinere, kan man blive klogere ved et arrangement på Nivå Bibliotek og Medborgercenter den 28. februar klokken 19-21.

Ved arrangementet vil læge Julie Helmer Nielsen fortælle om og svare på de spørgsmål, man måtte have om HPV-vaccinen. Man kan også høre om fordelene ved at lade drenge vaccinere, hvilket fra juli 2019 vil være gratis.

Ønsker man at deltage i informationsmødet om HPV-vaccinen, kan man tilmelde sig gratis på Fredensborg Bibliotekernes hjemmeside under Aktiviteter.

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information