Børnebibliotekaren fortæller om farver

I september tager børnebibliotekaren på tur rundt til alle fire biblioteker i Fredensborg Kommune for at fortælle de 3-6-årige om farvernes forunderlige verden.I september tager børnebibliotekaren på tur rundt til alle fire biblioteker i Fredensborg Kommune for at fortælle de 3-6-årige om farvernes forunderlige verden.


Farvet legetøj. Foto: Fredensborg Bibliotekerne

Den første fredag i september starter børnebibliotekar Lisa Juhler sin rundtur på Fredensborg Bibliotekerne for at holde eventyrtime om farver. Hvorfor er nogle farver stærke og andre er svage? Hvor forsvinder de hen om natten? Gennem oplæsning, film og samtale vil Lisa Juhler prøve at give svar på nogle af de mange spørgsmål børn kan have om farver, og børnene får også lov til at lave en tegning med deres yndlingsfarver.

Rundturen til de fire biblioteker starter fredag den 4. september på Kokkedal Cafébibliotek og fortsætter den mandag den 7. september på Nivå Bibliotek og Medborgercenter. Onsdag den 9. september går turen til Humlebæk Bibliotek, mens Fredensborg Bibliotek bliver det sidste stop torsdag den 10. september.  Alle steder starter eventyrtimerne klokken 10 og varer cirka en time.

Målgruppen for det farverige arrangement er de 3-6-årige børn og deres voksne. Man kan tilmelde sig fra mandag den 17. august via Fredensborg Bibliotekernes hjemmeside eller på et af kommunens biblioteker. Det koster ingenting.



Illustration:
Farvet legetøj, Fredensborg Bibliotekerne

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information