Radikal dobbeltmoral

Af: Thomas von Jessen, byrådsmedlem og kandidat (K)

På det meget velbesøgte vælgermøde i tirsdags blev ønsket om en ny svømmehal debatteret. Selvfølgelig bør en kystkommune som vores principielt tilbyde alle skolebørn svømmeundervisning. Det er alle enige om. Det Konservative Folkeparti mener, at svømmehalsprojektet lige nu er for risikofyldt. Det foreløbige projekt har mange aps’er som underleverandører med lille eller ingen hæftelse. Vi mener ikke, at vi skal binde kommunen til en risiko af denne type i mange år frem. Prisen anslås pt. til at være er fra 140 mio. kr. og op, alt efter hallens størrelse.

Svømmehallen er Socialdemokratiets valgkanin, men De Radikale siger nej og slår sig op som de økonomisk ansvarlige. Den radikale melding i tirsdags var ligefrem konservativ og lød: ”ingen nye lån, før kommunens gæld er betalt”. Men det er typisk radikal dobbeltmoral, at Socialdemokratiet ikke må løbe en risiko til svømmehallen, men at De Radikale tidligere godt måtte låne 50 mio. kr. til klimaprojektet, hvor sikkerheden for at vi får det forventede tilbage i ”klimabesparelser”, efterhånden er ved at udvikle sig til det rene fata morgana.

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information