Kamp mod vejrmøller

Det er da et mærkeligt indlæg, Jørn Winge Bang har fået i fredagsavisen. Det virker, som om han ikke er spor glad for en beslutning i Plan- og Klimaudvalget, som ellers fuldt og helt går hans vej.

Han bruger indlægget til at gisne om udvalgsmedlemmernes motiver. Reglerne forhindrer mig i at omtale andet end min egen holdning, og det er da helt klart, at jeg hverken vil overtræde støjbekendtgørelsen eller bevidst lægge mig ud med en række naboer, der er bekymrede over en vindmølle på skolens grund, uden at der er en særdeles tvingen grund til det..

Jeg synes, at det er brandærgerligt, at der ikke findes en teknisk løsning, der kunne have været et flot vartegn for en ny skole med megen nytænkning og med en forhåbentlig lang fremtid indbygget i sig. Vi kunne måske godt have arbejdet lidt videre med forslaget om et par lidt mindre møller på den anden side af Humlebækvej, men vi enedes om at lægge sagen i mølpose.

 Sic transit gloria mundi!

Ole Bergmann (SF)

Næstformand i Plan- og klimaudvalget

 

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information