Om musik: Samtalesalon på Nivå Bibliotek


PR-foto, Fredensborg Bibliotekerne

Den 21. marts kl. 19-21.30 inviteres der til samtalesalon på Nivå Bibliotek og Medborgercenter. Det handler om musik. Der er fællessang med akkompagnement til arrangementet.

Den anden af forårets fem samtalesaloner arrangeret af Fredensborg Bibliotekerne og Frivilligcenter Fredensborg står for døren og har fået overskriften ”Musik”. Kom og tal med om musikkens evne til at samle os, til at give os store oplevelser og ledsage os i livets små og store hændelser. Samtalesalonen afholdes d. 21. marts kl. 19 – 21.30 på Nivå Bibliotek og Medborgercenter.

En samtalesalon er et samlingspunkt for folk, der gerne vil snakke med hinanden på en ny måde. Mest af alt minder det om at tilbringe en hyggelig aften på en cafe. Forskellen er bare, at til samtalesaloner kan man sagtens møde op alene, for salonværterne sørger for, at du kommer i snak med de andre spændende gæster uden at skulle bruge tid på at spørge “Nå, hvad laver du så?”

Senere på foråret vil flere samtalesaloner følge, bl.a. med temaet ”livet”. Alt sammen kan man læse mere om på Fredensborg Bibliotekernes hjemmeside, eller man kan hente et trykt program for samtalesalonerne på et af kommunens biblioteker.

Det er gratis at deltage i samtalesalonerne, og man skal bare møde op.

Brug af cookies Vi anvender cookies på websitet til at huske dine indstillinger mens du besøger websitet. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.For at finde ud af hvilke cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores privacy policy.

Jeg accepterer cookies.

EU Cookie Directive Module Information